Spring til indhold
Hjem » Sådan fungerer det

Sådan fungerer det

Før

Så snart din anmodning om standleje er blevet bekræftet og betalt, kan du komme i gang.

Ved kassen får du udleveret mærker til at sætte i tøjet, så du kan prissætte dine varer. I butikken er der et område, hvor du kan klargøre din stand; her finder du bl.a. bøjler og størrelsesmærker samt et arbejdsbord.

Husk at medbringe kasser til reolen, hvis du vil have noget opbevaret på hylderne under bøjlestængerne. Du kan læse om reolen her.

OBS: Tøjet skal være rent, når det hænges i din stand!

Det er en god ide, at have varer i sæson i din stand. Fx sommertøj, badetøj mm. om sommeren og ulddragter, varmt tøj osv. om vinteren.

Har du store ting såsom barnevogn, slyngevugge, klapvogn, legekøkken eller lign., kan du have det til at stå i vores stortingsområde. Dette koster 10 kr./uge/genstand.

Klargøring og nedtagning af stand – hvornår?

Bookingen løber fra bookingsdagen og 7 dage frem. 

Den SKAL være taget ned en time før lukketid på slutdagen, ellers pålægges man et nedtagningsgebyr på 100 kr. 

Man kan også tage standen ned dagen inden; dette må dog først gøres en time før lukketid. 

Du er velkommen til at komme og sætte din stand op en time før lukketid, dagen før din standleje starter. Du skal dog være hurtig for at nå det.

Under

Du kan følge med i dit salg ved at følge dette link: hhtps://mit.loppeonline.dk/loppedeluxe/login. Derudover kan du downloade appen “Flea Lover”, så du nemt kan følge med i dit salg fra dag til dag.

Husk at fylde din stand op undervejs, så den fremstår præsentabel og attraktiv. Du kan tilkøbe ekstra ark med stregkoder, som udleveres ved kassen. Du sælger bedst, når din stand bliver vedligeholdt undervejs i din lejeperiode.

Ønsker du at ændre en pris på en vare undervejs, skal der sættes nyt prismærke på varen, da overstregede priser er ugyldige af sikkerhedsmæssige årsager.

Hen imod slutningen af din standleje, kan du sætte rabat på din stand – du skal blot kontakte os, så klarer vi det.

Skulle du miste en vare undervejs, så henvend dig ved kassen. Læs her om vilkår og betingelser for mistede varer m.m.

Efter

På dagen, hvor din standleje udløber, skal din stand være tømt inden kl. 16 (kl. 13 lørdag).

Du kan tilkøbe tømning af stand for 100 kr., hvorefter dine varer opbevares i 3 dage. Herefter tilfalder dine varer Loppebørn Deluxe.

Hvis du ikke har tømt din stand til tiden, vil du blive pålagt et nedtagningsgebyr på 150 kr. De vil blive modregnet dit salg. Afhentes dine ting ikke efter 3 dage, tilfalder de Loppebørn Deluxe.

Hvis du ønsker at forlænge din lejeperiode, kan du kontakte os på e-mail eller telefon. 1 ekstra uge koster 180 kr.

Når du først er oprettet i systemet, vil du beholde dine oplysninger, så det er nemt at booke en stand en anden gang 🙂

Du får udbetaling for dit salg den første i måneden efter din salgsperiode. Starter din standleje fx i april måned, får du udbetalt penge for dit salg d. 1. maj osv.